Eriksen erkender: Vi har brug for et mirakel

Hvis et andet hold end Manchester City skal vinde Premier League, kræver det hjælp fra højere magter.

Der har været Manchester City, og så har der været alle andre 19 hold i Premier League. Det babyblå mandskab har været en liga over konkurrenterne og har efter de første 18 runder hele 54 point.

Det svarer til 17 sejre og en enkelt uafgjort kamp. City har allerede 11 points forspring ned til Manchester United som nummer to, og helt nede på syvendepladsen finder man Tottenham med 31 point.

Det store hul får også danske Christian Eriksen til at mene, at det bliver praktisk talt umuligt at indhente førerholdet.

– Jeg tror, der er behov for mere end et mirakel for at hente City, men vi fokuserer på os selv og prøve at komme i en bedre position, end vi er i nu. Selvfølgelig skal vi forbedre os, men City er langt foran.

– Vi har først vist, at vi med dette hold og disse spillere kan gøre det bedre, og det skulle vi have gjort. Nu skal vi forberede os til kampen mod Burnley, og de ligger over os, så vi skal være i topform, siger Christian Eriksen til Sky Sports.

Tottenham blev sidste år nummer to i Premier League, en enkelt placering højere end Manchester City.

Få seneste nyheder om fodboldtøj til børn i www.fodboldmegastore.com.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*