Den brasilianske stjerne, Kaká, har valgt at lægge fodboldstøvlerne på hylden i en alder af 35 år. Hans sidste klub blev dermed Orlando City.
Brasilianeren har senest afvist tilbud fra sine tidligere klubber, Sao Paulo og AC Milan, men han er bestemt ikke afvisende for at få en ny rolle i fodboldens verden.
“Jeg vil gerne fortsætte i fodbold og have en anden rolle, men jeg vil ikke længere være professionel fodboldspiller,” siger han ifølge AP til tv-stationen Globo og fortsætter:
“Jeg vil gerne være en del af en klub som træner, sportsdirektør eller en anden rolle mellem banen og klubben.”
På sin officielle Twitter-profil skriver Kaká følgende:
“Far, det var større, end jeg nogensinde kunne have troet. Tak! Jeg er nu klar til det næste eventyr. I Jesus’ navn. Amen.”
Kaká nåede i karrieren at vinde VM med Brasilien, mens han var med til at sikre både Serie A- og Champions League-titler med AC Milan. I 2007 vandt han tilmed Ballon d’Or.
Foruden AC Milan og Orlando City har han også tidligere optrådt for Sao Paulo og Real Mdarid. Ricardo Izecson dos Santos Leite, som er Kakás fulde navn, nåede tilmed at spille 92 kampe for Brasiliens A-landshold.
Få seneste nyheder om billige fodboldtrøjer med tryk i www.fodboldmegastore.com.
Leave a Reply